Citroën Kalundborg
En Online Backup løsning har befriet medindehaver og kundemodtager Hans Eigil Anderson ved Citroën i Kalundborg for meget arbejde hver dag samt givet ham en stor tryghed.
Ved Citroën i Kalundborg behøver Hans Eigil Anderson ikke længere bekymre sig om at miste al sin data eller vigtige filer. En Online Backup løsning igennem Ravn IT (i samarbejde med Dansk Databank) sikrer en automatisk total backup hver nat.
Hvorfor er det vigtigt for en bilforhandler at have styr på data
"Både filer, modtagne faktura, slutsedler, kundeaftaler, forsikringssalg, kassebog og sygejournaler - ja, alt ligger jo elektronisk idag, og hvis jeg mistede disse data ville vi blive sat totalt ud af spillet", udtaler Hans Eigil Anderson. "Også indbrud sikrer vores online backup os imod", fortsætter han.
Fri for tidligere besvær
Tidligere måtte Eigil hver morgen selv tage manuelt backup ved at ligge al data ind på bånd via en båndstation. Samtidig skulle forrige nats bånd ses igennem. Mange dage blev der slet ikke taget backup, da Eigils vigtigste opgave - nemlig arbejdet med og for Citroëns kunder - optog al tiden. Backuppen var derfor ofte flere dage gammel, og en masse data var således ikke sikret. Ved ferie eller sygdom skulle Eigil desuden sætte en ny mand ind i den manuelle backup-procedure.
Hvordan fungerer Online Backuppen i praksis
Der tages automatisk backup af al data hver nat, som lagres eksternt. Hver morgen modtager Hans Eigil en mail, som allerede i emnefeltet informerer ham om, hvorvidt sidste nats backup er forløbet succesfuldt. "En enkelt gang var der fem filer, der ikke var taget backup af. Det skyldtes udelukkende, at en medarbejder ikke havde lukket et bogføringsprogram korrekt ned inden fyraften. Ellers fungerer det upåklageligt, og det er utrolig nemt og tidsbesparende blot lige at tjekke mailen", siger Hans Eigil.
Ikke en historie om hurtig support
"Min historie kan desværre ikke bruges som eksempel på, hvor hurtig og effektiv support, Ravn IT tilbyder. For ved min Online Backup løsning igennem Ravn IT har jeg ikke oplevet nogle problemer", slutter Hans Eigil Anderson.
Den specifikke merværdi Ravn ITs løsninger har tilført Citroën Kalundborg
-
Tryghed
-
Fri for spekulationer
-
Tidsbesparelser
-
Lettelse af arbejdsbyrder
-
Automatik frem for manuelt skift af bånd
-
Mindre administrativt arbejde
-
Tid til at fokusere på det, der er vigtigt
-
Effektivitet
-
En kvalitetsløsning
”En Online Backup-løsning igennem Ravn IT giver mig tryghed og sparer mig for en masse tid. Ravn IT er garant for ekspertise på et højt niveau og et tillidspræget samarbejde".
Hans Eigil Anderson, medindehaver og kundemodtager ved Citroën Kalundborg.