Vi er D-mærket, din garanti for digital ansvarlighed
Hos Ravn IT går vi ikke på kompromis med sikkerhed. Vi ved, at dine data er værdifulde, og derfor gør vi alt for at beskytte dem. Som en del af vores indsats for ansvarlig datahåndtering og høj IT-sikkerhed er vi stolte af at være D-mærket – Danmarks officielle mærkningsordning for IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse.
Pionerer i digital ansvarlighed
Ravn IT var blandt de tidlige virksomheder i Danmark, der opnåede D‑mærket, og vi har nu gennemført audit med succes tre år i træk. Det betyder, at vores arbejde med digital ansvarlighed, datasikkerhed og etisk databehandling er dokumenteret, kontrolleret og kvalitetssikret år efter år — til gavn for både vores kunder og vores forretning.
Hvad betyder D-mærket for dig som kunde?
D‑mærket er din garanti for, at vi behandler dine data sikkert, ansvarligt og med højeste etiske standard. Når du samarbejder med os, kan du være tryg ved, at:
- Vi lever op til skrappe krav inden for IT‑sikkerhed, databeskyttelse og dataetik.
- Vi går længere end lovgivningen og GDPR – fordi digital tillid skal være en selvfølge.
- Dine data håndteres sikkert, gennemsigtigt og med respekt.
Hvad ligger der bag D-mærket?
For at blive D‑mærket skal en virksomhed dokumentere stærke processer inden for:
- IT-sikkerhed: Beskyttelse mod cyberangreb og robuste tekniske sikkerhedsforanstaltninger.
- Databeskyttelse: Struktureret håndtering af persondata, klare procedurer og fuld kontrol over data.
- Dataetik: Ansvarlig brug af data, gennemsigtighed og respekt for menneskerne bag oplysningerne.
Det betyder, at vi har styring og forankring i ledelsen, arbejder aktivt med awareness og sikker adfærd, stiller krav til vores leverandører og sikrer fuld transparens i hele vores arbejde.
Et stærkere digitalt Danmark
Når vi hos Ravn IT er D-mærket, bidrager vi til et mere sikkert og ansvarligt digitalt Danmark. Det giver tryghed for dig som kunde – og værdi for os som virksomhed.
Vil du også styrke din IT-sikkerhed og blive en del af den digitale tillid?
Security Dashboard – Din tryghed i realtid
Med vores Security Dashboard får du overblik over sikkerheden i din løsning. Her kan du nemt følge med i status, se opdateringer og få indsigt i de tiltag, vi løbende implementerer for at beskytte dine data. Det er din garanti for, at vi ikke bare reagerer – vi arbejder proaktivt for at holde truslerne væk og sikkerheden i top.